Materialer og brug

Sådan er Museumsurnen lavet

Genbrugspap og træ

Museumsurnen er fremstillet i genbrugspap og lukkes med træ, uden metal og plastik. Pappet laves på Bruunshaab Gl. Papfabrik af brugt papir. Det betyder, at pappet har haft et liv, før det får nyt formål i urnen. Alle materialer er valgt, fordi de er hurtigt nedbrydelige, og urnen er fuldt nedbrydelig.

Form og funktion

Urnen er firkantet – et bevidst valg for at skabe et roligt og anderledes udtryk. Den har en hank, så den er let for de pårørende at bære, og en sænkesnor, så familien selv kan være en aktiv del af afskeden.

Livets træ

Som en mulighed kan man vælge et låg prydet med motivet Livets træ. Det er et symbol på livets gang – hvor børnene begynder nede ved rødderne og langsomt kravler opad i træets grene, mens de bliver ældre.

Bisættelse og askespredning

Museumsurnen er godkendt til både bisættelse og askespredning. Fordi pappet er opløseligt, kan den bruges til askespredning. Alt efter gravstedsform og kirkegård kan der være bestemte krav til urnen, så spørg os gerne, før I vælger.

Læs om askespredning hos Søhøjlandets Begravelser